Hvorfor gå i terapi?
Årsagerne til at opsøge en psykolog kan være meget forskelligartede. Det kan dreje sig om en akut opstået krise eller en livskrise af mere eksistentiel art, hvor man eksempelvis er gået i stå i sin personlige udvikling eller står over for et vanskeligt dilemma. Det kan også skyldes symptomer på en egentlig psykisk lidelse såsom depression, angst/fobi, spiseforstyrrelser eller forskellige former for personlighedsforstyrrelser. For nogle vil der være tale om oplevelsen af et akut behov for hjælp til at komme videre, for andre kan det at opsøge en psykolog mere være et forsøg på generelt at komme videre i den naturlige udvikling, vi alle gennemgår igennem et livsforløb.
En psykolog kan hjælpe til, at klienten får en større indsigt i, hvordan han eller hun fungerer som menneske. Psykologen kan ikke fjerne problemerne, men kan hjælpe til, at man bliver opmærksom på sine ressourcer, behov, underliggende psykiske konflikter etc. Når man bliver det, vil man også have lettere ved at tage et bevidst ansvar for sit liv og træffe de nødvendige beslutninger.
Den terapeutiske samtales succes afhænger af mange faktorer. En vigtig komponent vil altid være den personlige "kemi" mellem terapeut og klient. Denne kan ikke altid forudses på forhånd, men må afprøves i løbet af de første samtaler. Jeg har som et vigtigt terapeutisk princip løbende at have fokus på relationen i psykoterapien. Jeg har desuden som hovedregel en form for evaluering efter 5-6 samtaler, hvor vi kan se på, hvordan det terapeutiske arbejde skrider frem.
For nogle kan få samtaler være nok til at komme videre. For andre kan det være nødvendigt med et længere forløb, især hvis problemerne har været til stede i lang tid og således er mere rodfæstede.
Psykolog eller psykoterapeut
Psykolog eller psykoterapeut?
Betegnelsen "psykolog" (cand. psych., cand. pæd. psych. eller mag. art. i psykologi) er en beskyttet titel, som betyder, at man har en universitetsuddannelse af minimum 5 års varighed. En psykolog har en stor videnskabeligt baseret viden om den menneskelige psyke. Psykologen gennemgår efter endt universitetsuddannelse en praktisk uddannelse af mindst 2 års varighed. Efter denne praktiske uddannelse kan psykologen autoriseres af Psykolognævnet. De fleste psykologer er medlem af Dansk Psykologforening.
"Psykoterapeut" må alle kalde sig, da det ikke er en beskyttet titel. Der er dog en række uddannelsessteder, der lever op til bestemte kvalitetskrav, som Psykoterapeutforeningen har opstillet.
Psykolog eller psykoterapeut?
Betegnelsen "psykolog" (cand. psych., cand. pæd. psych. eller mag. art. i psykologi) er en beskyttet titel, som betyder, at man har en universitetsuddannelse af minimum 5 års varighed. En psykolog har en stor videnskabeligt baseret viden om den menneskelige psyke. Psykologen gennemgår efter endt universitetsuddannelse en praktisk uddannelse af mindst 2 års varighed. Efter denne praktiske uddannelse kan psykologen autoriseres af Psykolognævnet. De fleste psykologer er medlem af Dansk Psykologforening.
"Psykoterapeut" må alle kalde sig, da det ikke er en beskyttet titel. Der er dog en række uddannelsessteder, der lever op til bestemte kvalitetskrav, som Psykoterapeutforeningen har opstillet.
Betegnelsen "psykolog" (cand. psych., cand. pæd. psych. eller mag. art. i psykologi) er en beskyttet titel, som betyder, at man har en universitets-uddannelse af minimum 5 års varighed. En psykolog har en stor videnskabeligt baseret viden om den menneskelige psyke. Psykologen gennemgår efter endt universitetsuddannelse en praktisk uddannelse af mindst 2 års varighed. Efter denne praktiske uddannelse kan psykologen autoriseres af Psykolognævnet. De fleste psykologer er medlem af Dansk Psykologforening.
"Psykoterapeut" må alle kalde sig, da det ikke er en beskyttet titel. Der er dog en række uddannelsessteder, der lever op til bestemte kvalitetskrav, som Psykoterapeutforeningen har opstillet.
Eksempler på problemstillinger
-
Depression
-
Angst
-
Spiseforstyrrelse
-
Forstyrrelse i kropsbilledet
-
Forstyrret seksualitet
-
Vanskeligheder i parforholdet
-
Jalousi
-
Psykiske vanskeligheder i forbindelse med graviditet/fødsel/at blive forældre/ufrivillig barnløshed
-
Sorg/tab
-
Traumatiske oplevelser, aktuelt eller tidligere i livet
-
Lavt selvværd
-
Aggression, vrede og irritabilitet
-
Stress
-
Koncentrationsbesvær
-
Eksistentiel krise/"midtlivskrise"
-
Vanskeligheder ved at tackle svære følelser
-
Problemer med at mærke og reagere på egne grænser
-
Vanskeligheder i forholdet til andre
-
Identitetsproblemer